Det har været en stor oplevelse, ikke blot at forlade de trygge hjemlige rammer i månedsvis, men i særdeleshed at opleve en kultur
der er vidt forskellig fra alt hvad jeg hidtil har prøvet.
Eftersom koreanerne ynder særdeles lange arbejdsdage, har de valgt at effektivisere på andre områder. F.eks. er her mange smarte
detaljer hvor arbejdsgangen er optimeret. Man kan næppe finde en pose pulverkaffe hvor der ikke allerede er tilsat mælk og sukker. I
supermarkedet kan man købe masser af friske færdigretter i delikatesse afdelingerne, og ellers er det normalt at købe halvfærdige
varer såsom rensede udskårne grønsager og melbolleflager, der blot skal smides i suppen.
De gør også stor brug af gavepakninger med praktisk islæt. Man kan købe en gaveæske med 12 stykker Dove sæbe, eller hvad med en
pakke med 8 dåser Spam? (maskinudbenet/sammenpresset bov på dåse). Andre pakker er mere lækre, men jeg ville nok aldrig selv
overveje at købe en gavepakke med toiletrens og andre vigtige rengøringsmidler.
Til gengæld har de endnu ikke opfundet skraldespanden på offentlig vej. Her er pænt og rent, men det skyldes udelukkende en hær af
"mødre" der samler skrald op efter alle de andre. Når der endelig er mulighed for at komme af med skraldet, går de helt over
gevind; på McDonalds sorteres affaldet så omhyggeligt, at selv sugerøret og plastic låget har en selvstændig plads!
På kontoret har vi en del vandbeholdere, der kan levere både varmt og koldt vand. Det er en rimelig smart ordning, hvor man altid
har let adgang til te- og kaffe vand. Til gengæld skal man selv sørge for kaffekoppen, da koreanerne har valgt at drikke vand af en
lille papirskonvolut. På vandbeholderen hænger en lille papkasse med papirs-tutter, hver med plads til 2-3 slurke vand. Ved siden af
står 3-4 skraldespande til forskellige affaldstyper, samt en enkelt der kun er beregnet til kaffesjatter mv. Jeg formoder at
sidstnævnte er en stor aflastning af de få potteplanter der står fremme.
Nå, men vi er som sagt ved at være rejseklare, og har overstået den sidste weekend i udlandet. I fredags holdt vi afskedsfest med de
lokale ingeniører, og det var en stor succes. Også selvom menuen bestod af grillet gris (dvs. de allerfedeste dele af grisen). Efter
maden fortsatte vi til det nærmeste karaokested og fik langt om længe oplevet en sådan fest! Og her kunne man så endnu engang blive
forbavset over hvad de vælger at synge på et sådant sted. Koreansk indie var i hvertfald ikke mit første bud, før jeg rent faktisk
oplevede det.
Det var en fantastisk fest, men vi mangler stadig at få noget ordentlig julemad! Desværre kommer vi lidt for sent hjem i forhold til
julefrokost-sæsonen. :-(
Efter en hård nat i festens tegn sprang vi ud af sengen tidlig lørdag morgen, og tog med bussen mod Phoenix-Park, et stort
ski-område 2-3 timers kørsel fra Seoul. Jeg har tidligere nævnt, at koreanere har problemer med at udtale "r" og "f (ph)", så den
opmærksomme læser kan nok sætte sig ind i en del fnisen fra vores side, hver gang snakken faldt på penix-park... Vores lokale
Infineon mand, Henry, tog med på turen. IFX Korea tildeler med hård hånd alle nyansatte et engelsk navn, og tager ikke specielle
hensyn til deres sproglige evner i forbindelse med denne navngivning. Så Henly er desværre blandt de 90% af den koreanske befolkning
der ikke kan udtale "r" (eller "f" for den sags skyld).
I Penix-park lejede vi både ski og tøj, og for afsted mod løjperne. Sebastian, der er ud af en familie med 3 skilifter, var ikke
synderligt imponeret over niveauet, hverken af liftkort systemet, køerne eller sværhedsgraden på bakken. Til gengæld havde han
aldrig set så mange begyndere før! :-) På begynderbakken var der sort af koreanere (som altid), hovedparten på snowboard men der var
nu også et par skiløbere iblandt. Generelt skulle man være ret god til enten at bremse eller dreje (eller begge dele), for der
skulle styres uden om en hel del nybegyndere der drattede omkuld for hver 3. meter.
Vi havde medbragt vores egen spritnye skiløber, Vijai, der så sne for første gang i sit liv for ca. 14 dage siden! Nu fik han så
også oplevet sin første skitur, og blev meget begejstret for oplevelsen. For os andre var det også en oplevelse at se ham plove
direkte ned ad bakken med 2 km/t (men uden at vælte). Vi håber får tid til at lære at dreje inden han skal tilbage til Indien.
Lørdag var en isnende kold dag (ca. minus 8), og turen op med liften var krydret med en tænderklaprende brise. Så da vi nåede til
"aftenski" perioden (man kan stå på ski hele natten, de tænder bare for de store projektører), var jeg ikke meget for at fortsætte
(ikke mindst fordi jeg endnu ikke havde brækket benene :-) Men det skulle jo prøves! Så nu har jeg prøvet at stå på toppen af bakken
og hundefryse, mens jeg ventede på at de fik tændt for lamperne igen... Henly & konen valgte klogeligt at tilbringe aftenen i en
sauna.
Nå, men på nuværende tidspunkt er der maks. 5 måltider tilbage, hvor jeg kan risikere at få koreansk mad. Ikke nok med, at maden
smager grimt, den lugter også forfærdeligt. Og eftersom udseendet ikke har nogen praktisk værdi, så er der heller intet gjort ud af
den visuelle del af et måltid.
Faktisk er det kendetegnende for Korea, at her er ret grimt. Koreanerne foretrækker at klumpe sig sammen i betonhøjhuse, helst så
nyopførte og så tætliggende som muligt. Tanken om at flytte på landet og dyrke egne gulerødder er ligger dem meget fjernt, og selv
mindre huse i Seoul er upopulære fordi de ikke har tilstrækkelige parkeringsforhold og selve husene er ikke topmoderniserede som
højhusene. Jeg er ikke helt klar over hvad de gør med børnene, for der er end ikke legepladser mellem blokkene.
Det er lidt sjovt at tænke på, at alle koreanerne finder det naturligt at være ens, mens danskerne anstrenger sig for at være så
forskellige som muligt (hvilket i sidste ende også gør os ret ens).
Det var ordene fra jeres udsendte korrespondent i Korea!
Jeg håber I er blevet underholdt (og i ren taknemmelighed laver masser af julemad til mig når jeg kommer hjem).
mvh Jette